Mange har misforstået hvad en tabel er i Excel og går derfor glip af de egenskaber, en rigtig tabel har.

At oprette en tabel

Tabeller er ikke blot at opsætte sine data med overskrifter osv. Excel skal vide, at nu er der lavet en tabel. Derfor skal man markere sine data og trykke [Ctrl]+t (eller trykke Indsæt –> Tabel via menuerne). Excel spørger nu om der er kolonne-overskrifter i det markerede. I vores tilfælde svarer vi ja.

Hvis vi nu bruger menuen Design, kan vi se at tabellen automatisk har fået et navn (Tabel1). Lad os omdøbe den til noget mere simpelt, f.eks. data.

Nu kan vi henvise til tabellens data f.eks. ved at bruge data[min] som henviser til de data, der står i kolonnen min i tabellen data. Lad os tage et eksempel.

Henvisning til tabellen

Lad os finde den mindste værdi i kolonnen min. Det kan gøres med =MIN(data[min]).

Bemærk at når du indtaster data[, vil Excel give nogle foreslag til, hvad du kan henvise til.

Her kan vi bruge piltasterne til at vælge hvad vi vil henvise til, og trykke på Tab. Vi prøver senere at bruge #Overskrifter.

Henvisninger indeni tabellen

Lad os nu prøve at indsætte en ekstra kolonne i tabellen. Dette gøre ved at stå i tabellen og trykke i menuen Hjem –> Indsæt –> Indsæt tabelkolonner til højre (eller venstre).

Vi indtaster en kollonneoverskrift – her “min – 5%”. I første felt indtaster vi så =[@min]*0,95 som betyder “tag resultatet fra samme række men i kolonne min og gang med 0,95.

Nu kommer der en lille menu frem ved siden af næste celle, og hvis man trykker på den, kan man vælge at indsætte samme formel i resten af kolonnen. Det gør vi.

Nu bliver samme beregning lavet i hele kolonnen. Lad os nu indtaste noget i rækken under tabellen (bemærk at vi faktisk indtaster noget udenfor tabellen).

Når vi trykker Enter vil Excel automatisk gætte at den nye indtastning skal være en del af tabellen og at vi ønsker samme beregning i kolonnen “min – 5%”.

Hvis vi indtaster en værdi i kolonnen min, ser vi at Excel har lavet den rigtige beregning i kolonne “min – 5%”.

Sammenligning

Lad os nu prøve at bruge funktionen SAMMENLIGN sammen med en henvisning til tabellen. Vi indtaster i en celle =SAMMENLIGN("maks";data[#Overskrifter];0). Dette betyder “led efter værdien “maks” i cellerne data[#Overskrifter] (altså i overskrifterne i tabellen), og 0 betyder blot at søgningen skal være præcis.

INDEKS og SAMMENLIGN

Lad os tage et mere kompliceret eksempel. Vi vil bruge funktionen INDEKS:

INDEKS(datakilde, række [, kolonne])
til at slå op i tabellen. Hvis vi ville have maks af par3, kunne vi skive INDEKS(data, 3, 3) som betyder at vi vil slå op i tabellen data og finde række 3 og kolonne 3. Når vi skriver data, betyder det tabellen uden kolonneoverskrifter.

Vi vil nu lave et opslag i tabellen baseret på værdier for parameter og kolonneoverskrift, som vi indtaster i nogle celler. Vi bruger funktionen INDEKS, men i stedet for at skrive række- og kolonnenummer, bruger vi funktionen SAMMENLIGN til at finde række- og kolonnenumrene. Eksempelvis finder vi kolonnenummeret ved at bruge SAMMENLIGN(B9;data[#Overskrifter];0), som søger efter værdien i celle B9 (her “gennemsnit”) i kolonneoverskrifterne. Formlen kommer til at se således ud:

Nu vil cellen B10 returnere værdier alt efter hvad vi taster i A10 og B9. For eksempel
 og

Excel-filen, der er brugt til dette eksempel kan findes her: Tabeller.